Arbejdsarket hjælper dig med at besvare følgende:
- Hvem er den ideelle deltager på dit micro-credential-kursus?
- Hvilke specifikke karakteristika adskiller disse deltagere fra andre mulige kursusdeltagere?
Sådan udfylder du arbejdsarket:
1. Personlige oplysninger
- Navn: Angiv navn for en typisk deltager
- Alder: Specificér målgruppens typiske aldersinterval. Del brede aldersgrupper op i mindre segmenter, da markedsføringskanaler varierer betydeligt med alderen.
- Uddannelsesniveau: Angiv det generelle uddannelsesniveau, deltagerne har.
- Erhverv: Angiv typiske erhverv eller brancher, deltagerne kommer fra.
- Jobansvar: Beskriv de almindelige arbejdsopgaver eller roller, deltagerne varetager.
- Personlige karakteristika: Notér vigtige personlighedstræk eller egenskaber hos dine deltagere.
2. Baggrund og mål
- Biografi: Kort beskrivelse af typisk baggrund for en deltager, som vil deltage på kurset.
- Primære mål: Hovedformål eller ambitioner deltagerne har ved deltagelse i kurset.
- Barrierer: Typiske udfordringer eller problemer, som kurset adresserer.
- Læringsindstilling / Mindset: Beskriv, hvordan deltagerne typisk forholder sig til læring og uddannelse.
3. Motivation og gevinster
- Motivationsfaktorer: Liste over faktorer som karriereudvikling, kompetenceudvikling eller personlig interesse, der motiverer deltagerne til deltagelse.
- Gevinster/fordele: Ønskede resultater og kompetencer, deltagerne håber at opnå ved gennemførelse af kurset.
- Supplerende noter: Andre relevante informationer, der hjælper med at uddybe deltagerpersonaen.
Tips til effektiv brug:
- Databaseret: Udvikl personaer ud fra reel data som spørgeskemaer, interviews eller deltagerfeedback.
Fx: https://microvet-project.eu/toolkit/persona-questionnaire-2/
- Flere personaer: Udarbejd eventuelt flere personaer, hvis målgruppen har forskellige karakteristika eller behov.
- Løbende opdatering: Justér deltagerpersonaerne jævnligt baseret på nye indsigter og feedback.
- Integration med markedsføring: Brug personaerne aktivt i markedsføringen for at sikre, at budskaberne matcher målgruppens ønsker og behov.